Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Anti - mobbe - strategi

Anti – mobbestrategi 

Gældende for anti -mobbestrategien er, at ”skolen” er en fællesbetegnelse for skole og SI. 

 

Trekronerskolen bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem børn, personale og forældre. 

Mobning accepteres ikke. 

Det forventes, at børn, forældre og personale tiltaler hinanden i et pænt og sobert sprog. 

Det forventes, at forældre er indstillet på at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med personale og andre forældre – også i de svære situationer. 

Definition på mobning forstås her i forhold til Børns Vilkårs definition: ”Mobning er en gruppes eller et enkelt individs systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et ”sted”, hvor denne person er ’tvunget’ til at opholde sig”. Mobning kan også foregå digitalt. 

Uagtet ovenstående definition skal det enkelte barns oplevelse anerkendes. 

 

Forebyggende indsatser

Der arbejdes målrettet med børnene for at fremme gruppens/klassens trivsel fx vha. rollespil, samtaler, pædagogiske spil, forløb om brugen af digitale medier og samarbejdsøvelser, der udvikler børnenes personlige og sociale kompetencer (sige til og fra, læse kropssprog mv.)

At vores hverdag er kendetegnet ved, at vi fremhæver hinandens kompetencer og taler ”hinanden op” (børn, forældre og personale), således Trekroner er et fællesskab for alle.

Vi taler med den enkelte elev til elevsamtalen om dennes trivsel på skolen og i klassen. 

I børnehaven arbejdes med børnenes venskaber. 

 

Særlig for skolen:

I skoledelen er der gennem hele skoleforløbet fokus på de digitale medier.

 

Forældresamarbejde:

Forældremøder afholdes årligt.

På disse møder snakkes om: 

  • Fødselsdage

  • Legeaftaler, legegrupper

  • Klassefester

  • Mobiltelefoner

  • Digitale medier

  • Den generelle trivsel i gruppen/klassen mm. 

  • Der drøftes, hvordan konflikter, der opstår i og uden for Trekronerskolen, løses. 

  • Forældrene opfordres til løbende at tale med hinanden om børnenes trivsel. 

Forældrene kan forvente rettidigt information om mistrivsel og mobning – både for det enkelte barn, men også hvis relevant for gruppen/klassen. 

Personalet kan forvente, at forældrene retter henvendelse til skolens primærvoksne når der opleves mistrivsel og mobning. I helt særlige tilfælde kan skolens ledelse inddrages. 

Arrangementer, hvor forældre og børn deltager, øger trivslen, og skolebestyrelsen opfordrer til, at forældrene sikrer, at der afholdes sådanne arrangementer. Arrangementer må ikke udelukke nogle pga. økonomi. 

Trekronerskolen indkalder til møde, hvis der er optræk til mistrivsel.

 

Når mobningen er konstateret

1. "Stop episoden" - hvad drejer sagen sig om? Begge parter høres. 

2. Er der tale om mobning kontaktes den primære voksne og ledelsen med det samme. 

3. Herefter laves en handleplan, som kan indeholde nogle af følgende elementer: 

• Samtale med de involverede børn 

• Samtale med de involverede børns forældre 

• Orientering af børn og forældre 

• Forældremøde for hele eller dele af gruppen/klassen fx kun pigernes eller kun drengenes forældre 

• Børnemøde med alle børnene i klassen 

• Børnemøde med dele af klassen fx kun pigerne eller kun drengene 

• Inddragelse af ekstern støtte fx PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), SSP og øvrige relevante instanser i kommunen 

 

Drøftet på fællesmøde med personale og skolebestyrelse april 2024