Dagligdagen:
6.20: dagen starter hvor alle børn fra både vuggestue og børnehave samles i børnehaven.
Børn, som skal have morgenmad, bedes være her inden kl. 7:30.
Vuggestuen går for sig selv kl. 6.30.
8.30: er der formiddagsmad for de børn, der har behov for/lyst til det.
9.00: går de planlagte aktiviteter for børnene i gang.
I løbet af formiddagen er der hver dag forskellige aktiviteter.
Det kan eksempelvis være kreative ting, lege, ture i hallen, ture i naturen eller på legepladsen.
Vi arrangerer også ture ud af huset. På opslagstavlen og på Aula vil der være skrevet, hvor de tager hen, samt hvornår de tager af sted og kommer hjem igen.
10:45: får børnene frokost.
Efter frokost skal alle børnene på legepladsen, eller der er mulighed for at sove til middag.
13.45: spiser vi eftermiddagsmad. Herefter er der spil, leg og højtlæsning.
15.30: er vuggestue og børnehave sammen.
Børnehaven lukker kl. 17:00 mandag til torsdag og kl. 16.00 om fredagen.
Fysiske rammer i børnehaven:
I børnehaven er der et stort fællesrum, og i den forbindelse er der et åbent køkken i niveauforskel fra fællesrummet. Det store fællesrum er inddelt med mange kroge, der indbyder til forskellig leg.
Børnehaven har en stor garderobe, som man møder i det samme man kommer ind af døren.
Børnehaven har 4 særskilte lokaler, som bruges til "pølerum", legerum og særskilte grupperum.
Der er 3 børnetoiletter, samt pusleplads, fordelt på 2 badeværelser.
Børnehavens legeplads er beliggende på en rigtig stor grund, som også skolens børn benytter i frikvarterer. Vi har sansegynge, gynger, stor sandkasse, legehuse, rutsjebane, mooncars, stort træskib, motorikbane, bålhytte og meget mere.
Derudover har vi en stor naturgrund i kort gåafstand fra institutionen, som vi benytter dagligt. På naturpladsen har vi shelters, trampolin, stor jorddynge, halmballer, skov og klatretræer, bålsted og mange andre ting der indbyder til fysisk udfoldelse og fantasilege.
Vi er på nuværende tidspunkt normeret til 34 børn i børnehaven.